Om vedligehold af en lakeret postkasse:
Hvis man vedligeholder sin pulverlakerede postkasse, kan man have en pæn postkasse i mange år, og man kan forlænge postkassens levetid.
Forsømmer man at rengøre den lakerede overflade for snavs og evt. vejsalt med jævne mellemrum, nedsættes metallets resistens overfor korrosion (rustdannelse).
Postkassens lakerede overflade udsættes for nogenlunde de samme udfordringer som bilens overflade, og man kan vedligeholde postkassens overflade på nogenlunde samme måde, som man vedligeholder bilens.
Rengøring og polering af den pulverlakerede overflade
Vi anbefaler, at man 2 - 4 gange årligt vasker postkassens overflade af med lunkent vand tilsat lidt opvaskemiddel og efterfølgende med en svamp påfører et tyndt lag polish (det kunne være den lakforsegler, man bruger til bilen), der til sidst, når den er tørret ind, poleres med en blød klud.
Køb polish,svamp og klud under punktet TILBEHØR.
Smøring af lås og postkassens bevægelige dele
I samme anledning vil det være en god ide at smøre låsen samt rengøre og smøre postkassens bevægelige dele.
|
|
|