Postopak produktet har eksisteret siden 2004, hvor det blev udviklet af Jørgen Sølund i firmaet Sølund Exteriør.
Sølund Exteriør havde i forvejen et større produktkatalog indenfor by- og parkinventar, og Jørgen Sølund havde erfaringer med postkasser fra Pakcept projektet (kæmpestore pakkepostkasser), som han havde været involveret i nogle få år tidligere.
I 2006 valgte Sølund Exteriør at sælge postkasseaktiviteten fra, og udviklingen og produktionen af Postopak postkasserne blev overtaget af firmaet Postopak ApS.
Postopak ApS ledes af arkitekt Marianne Sølund, som i øvrigt er kusine til Jørgen Sølund.
Postopak ApS arbejder meget tæt sammen med en række andre mindre firmaer, som hver især er specialister indenfor deres felt, og som på konsulentbasis bidrager med de kompetencer, vi ikke selv råder over.
Produkterne får vi produceret hos dygtige underleverandører i henholdsvis Danmark og Polen.
Vi er derfor kun to ansatte i Postopak ApS, men vi varetager til gengæld en meget bred vifte af funktioner.
Vores lager befinder sig i Risskov, og det er fra dette lager, at alle ordrer ekspederes
|
|
|